Boligventilation
til private

Sådan løser du indeklimaproblemer
med energieffektiv boligventilation!

Løs indeklimaproblemer med boligventilation

Udbedring af vandskader
med CDT affugter

Skybrud i løbet af sommeren kostede 600 millioner kr. i erstatning, viser den seneste statistik fra brancheorganisationen F&P Forsikring & Pension. Skadeservice Danmark har aldrig tidligere haft så mange udrykninger bevæbnet med Dantherm CDT affugtere. Og det var ikke regnvejr alt sammen.

Travleste år i 10 år

Dantherm har leveret affugtere til Skadeservice Danmark i mere end 10 år. Men aldrig før har der været så stor brug for virksomhedens mobile CDT kondensaffugtere og DST adsorptionsaffugtere som denne sommer. I perioden fra 1. juni til 15. september rykkede Skadeservice Danmark ud igen og igen til oversvømmede kældre, sommerhuse, virksomheder og offentlige bygninger. Det ville nærmest ingen ende tage.

Det er forsikringsselskaberne, som i 99% af tilfældene tilkalder Skadeservice Danmark, som siden 1989 har vokset sig til at være en af de absolut største herhjemme med 260 medarbejdere fordelt på 15 afdelinger.

water damage repair_3

Normalt rykker virksomheden ud omkring 25.000 gange på et år for at redde værdier efter brand- og vandskader. Men det tal kommer til at stige i år, hvor brancheorganisationen F&P alene i perioden 1. juni til 15. september anslår, at der skete skader på bygninger og indbo for mere end 600 mio. kr. Det er 140 mio. kr. mere end samme periode sidste år.

Læs mere om Skadeservice Danmark

Gulvet bulede
water damage repair_2Oversvømmelser i forbindelse med skybrud er som regel til at få øje på med det samme. Men Skadeservice Danmark tager sig også af vandskader, som ikke er så nemme at få øje på, f.eks. som den der ramte en husejer i Hadsten tidligere i år.

Husejeren kom hjem fra ferie i udlandet. Han kunne umiddelbart konstatere, at regnvejret ikke havde givet oversvømmelser på hans grund, men han undrede sig alligevel over, at gulvet i stuen bulede. Så Skadeservice Danmark blev tilkaldt for at se på sagen.

Førstehjælp er hurtig hjælp
Hurtig indsats er afgørende ved vandskader. Derfor sender Skadeservice Danmark altid straks en servicevagt, der om muligt sikrer, at der ikke kan komme mere vand til. Herefter opsuger han vandet, så skaden ikke forværres yderligere, og så stiller han en CDT affugter op for at påbegynde udtørring.

Efterfølgende vurderer Skadeservice Danmarks eksperter og evt. en taksator omfanget af skaderne på løsøre og bygning. Herefter pakkes diverse løsøre ned til opbevaring hos Skadeservice Danmark, mens skaderne udbedres.

Tre måneders ekstra "ferie"
I Hadsten var der tale om brud på vandrør i både stue og baggang. Derfor blev gulvene taget op her og i køkkenet, så man kunne udskifte VVS installationen. Udover den CDT 35 S, som servicevagten havde opstillet, blev der opstillet endnu en CDT 35 S for at få affugtningskapacitet nok.

"I stuen var det kun trægulvet, der blev fjernet, så betonen kunne udtørres," fortæller Bent Sønderberg, Skadeservice Danmark i Hinnerup. "Vi valgte at lægge en "dampspærre" ud og udtørre under denne. På den måde får vi en begrænset volumen af vanddamp. Og CDT 35 S har vist sig at være særlig effektiv, når vi bruger den på denne måde."

Udtørringen varede næsten fire uger. Først herefter kunne man gå i gang med at reetablere gulve, mm. Det tog ca. to måneder. Så der gik alt i alt omkring tre måneder, før løsøret kunne sættes på plads, og ejeren kunne flytte hjem igen efter en ufrivillig lang ekstra ferie. Men så var skaden også gjort god igen takket være Skadeservice Danmarks hurtige indsats og dygtige brug af et par Dantherm CDT 35 S affugtere.

water damage repair_1Til venstre på billedet: Bent Sønderberg fra Skadeservice Danmarks vagtservice
Til højre på billeder: Iver R. Tarp, adm. direktør, Skadeservice Danmark. 

Facts om CDT mobile affugtere:
CDT affugtere fungerer efter kondensationsprincippet, hvor en ventilator trækker den fugtige luft fra rummet over en fordamperflade, hvor den fortættes til vand, som ledes væk i afløbet eller i en beholder. CDT S-modellerne er desuden forsynet med et varmelegeme, som varmer luften op, og derved fremskynder processen.

 

water damage repair_4

CDT affugteren er ideel til brug i forbindelse med skadeservice og byggetørringsopgaver. Den er let at transportere, og store hjul og et solidt justerbart håndtag gør den nem at flytte rundt med på skadestedet.

Læs mere om CDT mobile affugtere her:

Kontakt Dantherm
online
Send en e-mail til os
Udtørring af
vandskade
Udtørring af vandskade Se video
Selection Guide
mobile affugtere
Dantherm Selection Guide Hent guiden her
ERA

Dantherm er medlem af
ERA - The European Rental Association
www.erarental.org