Fugt- og kondensproblemer i ølproduktionen på Randers Bryghus løses med en CDP 125 affugter fra Dantherm
Randers Bryghus er et bryggeri med ”vind i sejlene”. Netop den succes resulterede i en henvendelse til Dantherm.
Ølproduktion genererer store mængder damp og fugt. Fugt og damp er ikke eftertragtet på et bryggeri som Randers Bryghus. Det kan give råd og svampesporer i produktionshallen. Det var netop problemstillingen med damp og fugt, som Dantherm blev bedt om at løse. Løsningen blev en CDP 125 affugter.
På billedet ses noget af den tidligere så problemfyldte damp.
Randers Bryghus producerer upasteuriseret øl. Derfor er det vigtigt at beskytte råvarer som malt og urt mod råd og skimmel. Især i forbindelse med tapningen og den efterfølgende afkølingsproces er ølproduktionen modtagelig for bakterier og svampesporer. Derfor er det vigtigt også hér at holde fugten på et lavt niveau.
Der er monteret rør i hele produktionsområdet. Rørene er forbundet med CDP 125 affugteren.
Derudover er der også bygningsmæssige hensyn at tage højde for. Produktionshallen kan ikke bære de store mængder fugt, som ølproduktionen med den efterfølgende rengøring under høje temperaturer
skaber, fortæller brygger Jesper Petersen.
Et udvalg af produkterne fra Randers Bryghus
Fugtproblemerne opstår, fordi der udvikles en del fugt fra selve bryggeprocessen, bl.a. fra de åbne tanke og fra rengøringen af tankene. Fugt giver kondens, og kondens er absolut ikke foreneligt med hverken kravene til et kvalitetsprodukt fra Randers Bryghus eller kravene fra Levnedsmiddelkontrollen.
"En effektiv og rentabel løsning på fugtproblemerne var derfor en topprioritet. Vi havde helt klart en udfordring, som skulle have en både hurtig og effektiv løsning", fortæller brygger Jesper Petersen, som også påpeger, at ølproduktionen af specielt upasteuriseret øl skal ske i et rimeligt sterilt miljø. Han fortsætter: ”Når der driver vand ned af væggene, kan man ikke holde stedet ordentligt rent”.
CDP 125 affugteren er monteret diskret under loftet
Det resulterede i henvendelsen til Dantherm. Her kunne vi med afsæt i produktionsdata sammenholdt med vandforbruget estimere rummets samlede fugtbelastning.
Valg af affugter
Den estimerede fugtbelastning i produktionsrummet resulterede i en anbefaling om anskaffelsen af en affugter af typen CDP 125. CDP 125 er en kondensaffugter af cirkulationstypen, som recirkulerer luften i rummet. Denne type affugter udmærker sig ved, at den bruger den energi, der frigøres i forbindelse med affugtningsprocessen til at opvarme produktionsarealet.
Den vægmonterede CDP 125 affugter
Fugtproblemerne er væk, og derudover forventer Jesper Petersen, at anskaffelsen af affugteren også vil kunne måles i færre kundereklamationer. Rent praktisk er affugteren ophængt på væggen, og
den fugtige luft ledes via kanaler i hele produktionshallen til affugteren. Fugten i rummet reguleres med en hygrostat. Affugtningen påbegyndes automatisk, når den relative luftfugtighed er højere end 65%.
Forekomst af skimmelsvamp ses nemlig typisk ved en relativ fugtighed højere end 65%.
Fakta om CDP 125 |
---|
Kapacitet ved 18°C; 65% RF: cirka 3,5 l/time |
Monteres med afrimningskit for at sikre mod tilisning af fordamperen. |
CDP 125 indreguleres til luftmængde 2500 m3/time |
Download datablade
Download brochure
Download pdf
online
Dantherm A/S
Marienlystvej 65
DK-7800 Skive
Tel. +45 96 14 37 00
CVR: 20864591