Fugtstyring i vandværker

Page_28Affugter til fugtstyring i vandværker

Fugtforholdene i et vandværk kan være ret ekstreme. Her drejer affugtning sig om beskyttelse og bevarelse af vandrør, pumper og andet udstyr, samt naturligvis selve bygningen.

Hvis den relative fugtighed er for høj, dannes der meget kondens på alle metaloverflader. Malingen skaller af og der opstår alvorlige angreb af korrosion. Dermed stiger vedligeholdelsesudgifterne, og installationernes og bygningens levetid bliver kortere. De fugtige omgivelser giver også god grobund for svamp og skimmel. Myg trives i de fugtige omgivelser og lægger deres æg i de åbne vandreservoirer, og gør det svært at leve op til hygiejneforskrifterne. Vandtemperaturen er som regel 6-9°C, og rørenes overfladetemperatur er omtrent den samme. For at undgå kondensdannelse skal dugpunktstemperaturen være lavere end rørenes overfladetemperatur. Normalt skal der opretholdes en temperatur inde i vandværket, som er mindst 2°C højere end vandtemperaturen. Samtidig skal den relative fugtighed holdes på et forholdsvis lavt niveau, og derfor er det nødvendigt at affugte. Normalt er der naturlig ventilation i et vandværk med et luftskifte mellem 0,3 og 0,7 gange pr. time.

Det er sjældent, at temperaturen i et vandværk bliver højere end 16-18°C på grund af de kolde rør, og fordi at bygningen normalt ligger under jordens overflade. Det betyder, at en relativ fugtighed under 45% er tilstrækkelig til at forhindre kondensdannelse hele året rundt. Nedenstående tabel viser hvilken RF-værdi ved forskellige temperaturer der er nødvendig for at undgå kondensdannelse.

Rumtemperatur (°C)101214161820
Max. RF-værdi, vand = 7°C (% RF) 80  70  61   54 48  42 

 

Den samlede affugtningsbehov bestemmes af:

W(i alt) = W(vandbassin) + W(ventilation)

 W(vandbassin) = c * A * (xsa - x1)

  

W = g vand/time
c = konstant empirisk faktor 6,25 når lufttemperaturen er min. 2°C højere end vandtemperaturen
A  = bassinareal (m2
xsa = vandindhold i mættet luft ved vandtemperatur (g vand/kg luft) ved 100% RF 
x1 vandindhold i luften ved ønsket fugtighed og temperatur (g vand/kg luft) 

 

W(ventilation) = ρ * V * n * (x1 -x2)

I dette eksempel vil vi beregne affugtningsbehovet i et vandværk med en lufttemperatur på 15°C og en ønsket relativ fugtighed på 50% RF. Vandværkets volumen er 300 m3, vandoverfladen er 40 m2 og vandtemperaturen er 8°C.

Page_30 

Data:

Vandværkets volumen

 

300 m3

Luftskifte: 0,3 pr. time
Bassinareal: 40 m2
Vandtemperatur: t = 8°C (og 100% RF)
Vandindhold i luften ved vandtemperatur xsa = 7 g vand/kg luft (se hx-diagram)
Ønskede konditioner t = 15°C og 50% RF > x1 = 5 g vand/kg luft (se hx-diagram)

 

Beregningen:

W(vandbassin) = 6,25 * 40 * (7-5) = 500 g vand/time
W(ventilation) = ρ * V * n * (x1 -x2) = 1,2 * 300 * 0,3 * (10-5) = 540 g vand/time
W(i alt) = 500 + 540 = 1,04 ltr/time

 

Dugpunkttemperaturen ved 15°C og 50% RF er ca. 5°C ifølge hx-diagrammet. Det betyder, at overfladetemperaturen på vandrørene skal ned på 5°C, før der kommer kondens på vandrørene. Hvis vandtemperaturen er 8°C vil der IKKE være nogen kondensdannelse på rørene, da den aktuelle vandtemperatur er højere end dugpunktstemperaturen.

 Page_31

Anbefaling: To CDT 60 affugtere. Kapacitet: 0,6 liter/time per affugter ved 15°C/50% RF. Som vi har set, er det særdeles vigtigt at have fuld kontrol over forholdet mellem temperatur og RF-værdi i situationer som denne. For at have det, anbefaler vi at hver CDT 60 affugter udstyres med en hygrostat, der er indstillet på 55% RF. Den vil automatisk sørge for at fugten holdes på et niveau, så kondensdannelse undgås. 

Læs mere om:

Kontakt Dantherm
online
Send en e-mail til os
Selection Guide
mobile affugtere
Dantherm Selection Guide Hent guiden her