Dantherm headquarter in Skive Denmark

Dantherms historie

Dantherm er i dag en international koncern med fabrikker og salgsselskaber mange steder i verden. Her er en kort oversigt over virksomhedens historie fra den beskedne start i 1958 i lejede lokaler med to ansatte og til i dag, hvor Dantherm-Gruppen har over 500 medarbejdere fordelt på 11 lande.

1958:

Dantherm blev grundlagt i 1958 af Ejlert R. Olsen.

Det første Dantherm produkt var et varmluftaggregat til opvarmning af værksteder og industribygninger. I årenes løb blev produktprogrammet udvidet til også at omfatte affugtere, ventilationsprodukter, mobile varme- og køleenheder samt klimastyringsløsninger til teleindustrien.

2016:

Siden januar 2016 ejes Dantherm af Procuritas, en svensk kapitalfond.

I januar samme år fulgte opkøb af Calorex, en førende britisk producent af varmepumper og affugtere til swimmingpools, kommercielle varmepumper og varmegenvinding, kommercielle affugtere, mobile air conditioners og affugtere til byggetørring. www.calorex.com

I september 2016 overtog Dantherm Schönmann AG i Schweiz. Schönmann AG har i mange år forhandlet Dantherm-produkter, og selskabet har mere end 75 års erfaring med salg af luftbehandlingsprodukter på det schweiziske marked. www.schoenmannag.ch

2017:

I februar 2017 blev Dantherm yderligere styrket ved opkøb af italienske Master Climate Solutions Group, en global leverandør af mobilt udstyr til opvarmning, affugtning, køling og ventilation til professionelt brug. MCS har datterselskaber i Polen, Rusland, Spanien og Kina. www.mcsworld.com.

I juni 2017 overtog Dantherm aktiviteterne i Water Surveillance, en dansk ”Internet of Things” virksomhed, der er fokuseret på at optimere kundernes driftsindtjening ved trådløst at opsamle væsentlige data inden for skadesservice og gøre disse tilgængelige on-line i realtid på diverse brugerflader. www.watersurveillance.com.

I september 2017 købte Dantherm den tyske virksomhed Aerial GmbH, der har hovedsæde i Hamborg. Aerial er en førende producent af mobile affugtere, adsorptionsaffugtere, vasketøjstørrere, isoleringstørrere og luftrensere til professionelle og private. Aerial har mere end 25 års erfaring med affugtning. De 40 medarbejdere er beskæftiget med udvikling, produktion og salg. www.aerial.de.

2018:

Dantherm opkøbte Sovelor i Frankrig. Sovelor har hovedkvarter i Vénissieux (Lyon) og er den førende forhandler af mobile varmere, affugtere og kølere i Frankrig. Sovelor har 25 medarbejdere, som er specialiserede i salg, teknisk support, logistik og after sales support.

Dantherm, Calorex, Master, Aerial, Water Surveillance og Sovelor fortsætter på markedet som selvstændige brands og vil udnytte hinandens markeds- og produktmæssige styrker til gavn for såvel eksisterende som nye kunder, der hermed har adgang til et meget stort udbud af produkter samlet under ét.