Hvordan projekterer
og installerer
man ventilationskanaler?

For at få den optimale effekt at ventilations­anlægget, er det afgørende, at ventilations­kanalerne bliver dimensioneret rigtigt og installationen udført rigtigt.

Det handler blandt andet om at finde den rette balance mellem hensynet til, at kanalføringen på den ene side skal optage så lidt plads som muligt, men på den anden ikke må være underdimensioneret, da det vil belaste ventilations­anlægget unødigt og kan give problemer med balancen i luftskiftet.

Hent hele vores 32 siders guide til valg og installation af boligventilation lige her: Selection Guide til boligventilation

Vælg de rette kanaldimensioner

Dantherms vejledende dimensionering af ventilationskanalerne er som følger:

  • Op til 80 m3/h: Ø100 mm
  • Op til 125 m3/h: Ø125 mm
  • Op til 200 m3/h: Ø160 mm
  • Op til 320 m3/h: Ø200 mm
  • Op til 500 m3/h: Ø250 mm

Forebyg kondensvand og energitab

Det er også vigtigt at afklare isoleringen af ventilationskanalerne. Hvis kanalerne sidder uden for boligens indre klimazone, vil der være behov for at energiisolere (typisk 100 mm).

Hvis isoleringen ikke dækker rørene i ventilations­kanalerne helt, kan der opstå kondensvand, der glider ned ad rørene og skaber problemer i anlægget. Blot et mindre stykke med ubeskyttet rør kan forårsage, at hele anlægget går i stå.

Kanalerne til friskluftindtag og afkast skal altid som minimum kondensisoleres med 50 mm isolering, da der ellers vil kunne danne sig kondens både udenpå og indeni rørene med fugtskader til følge.

Vælg de rette ventiler

Et led i dimensioneringen er at vælge de rette ventilstørrelser i forhold til det konkrete krav om luftskifte i boligen.

Vejledende dimensionering af kontrolventiler:

Udsugning

  • Bryggers, 36 m3/h: Ø100 mm
  • Toilet, 36 m3/h: Ø100 mm
  • Badeværelse, 54 m3/h: Ø125 mm
  • Køkken, 54 m3/h: Ø125 mm

Indblæsning

  • Op til 40 m3/h: Ø100 mm
  • Op til 60 m3/h: Ø125 mm
  • Op til 90 m3/h: Ø160 mm

Læs mere i Dantherms komplette Selection Guide til boligventilation