Dantherm Gruppen køber Water Surveillance

torsdag, juni 01, 2017

Dantherm har pr. 1. juni 2017 overtaget aktiviteterne i Water Surveillance efter en periode med et tæt strategisk partnerskab.

Water Surveillance er beliggende i Sorø. Det er et privatejet selskab etableret i november 2013 med investeringskapital fra CAPNOVA og Accelerace. Water Surveillance er en Internet of Things-virksomhed. Virksomheden fokuserer der på at optimere kundernes driftsindtjening ved trådløst at opsamle væsentlige data inden for skadesservice. Og gøre disse tilgængelige on-line i realtid på diverse brugerflader. Der opnås store gevinster ved hurtigere og mere effektive udbedringer af fugt- og vandskader i kombination med Dantherms mobile affugtere.

"Markedet oplever et stigende behov for fjernovervågning. Vi ser overtagelsen af Water Surveillance som en unik mulighed for at tilbyde vores kunder denne service. Kombination af teknologien fra Water Surveillance og Dantherms produktprogram gør os til en endnu stærkere partner for kunderne". Sådan udtaler Torben Duer. Han er administrerende direktør hos Dantherm Gruppen A/S.

"Vi bestræber os  på at kunne hjælpe vores kunder inden for skadesservice-branchen med at reducere omkostninger og øge driftseffektivitet. Dantherm som ny ejer betyder en markant styrkelse både nationalt og internationalt", lyder det fra Henrik Sick Hansen. Han er administrerende direktør hos Water Surveillance ApS.

Water Surveillance fortsætter som en selvstændig virksomhed i Dantherm Gruppen. Arbejdet med udbredelsen af fjernovervågning (IOT-løsninger) til andre relevante brancher foregår stadig.

Om Dantherm

Dantherm har hovedkvarter i Skive. Virksomheden er førende leverandør af produkter og løsninger inden for ventilation, affugtning, mobil varme og køling samt elektronikkøling. Dantherm har datterselskaber i Norge, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Schweiz, Italien, Spanien, Polen, Rusland og Kina. 

Om Water Surveillance

Water Surveillance er leverandør af cloud-baserede systemer til overvågning, opsamling og levering af realtidsdata på fugt og temperatur i bygninger. Administration og konceptudvikling sker i Danmark, og er suppleret med produktudvikling i Letland og produktion i Kina. www.watersurveillance.com

 

 

Hovedkontor

Dantherm A/S
Marienlystvej 65
DK-7800 Skive

Tel. +45 96 14 37 00

info@dantherm.com

CVR: 20864591