Ny mobil affugter med
energimåler og
kassettepumpe

torsdag, april 11, 2013

De velkendte mobile CDT affugtere fås nu i en endnu mere energirigtig og effektiv udgave med energimåler og digital styring.

CDT 40 SDantherms mobile CDT affugtere har længe været det foretrukne valg blandt skadeservice-virksomheder og i byggebranchen. Affugterne, der kan affugte fra 30 til 94 l/24 timer, er nu kommet i en ny og mere energiøkonomisk udgave med nye avancerede styringsmuligheder.

Det nye digitale betjeningspanel med fingertouch display viser tydeligt og præcist alle relevante oplysninger om drift og forbrug, som f.eks. temperatur, relativ fugtighed, time- og energiforbrug, og gør det muligt at indstille affugteren til den mest effektive drift.

Det digitale betjeningspanel har en indbygget timetæller samt en kWh tæller, der viser det helt præcise strømforbrug - en egenskab som især forsikringsselskaber vil sætte pris på. Betjeningspanelet har batteri backup, så forbruget kan aflæses, selv om affugteren ikke er tilsluttet strøm.

CDT panel_newsDen nye digitale styring har en indbygget hygrostat der kan indstilles til den ønskede relative fugtighed. Når den ønskede fugtighed er nået, stopper affugteren så tørringsprocessen bliver langt mere energieffektiv, og man undgår for kraftig udtørring. Det er dog stadig muligt at tilslutte en ekstern hygrostat.

Det digitale display indeholder også selvdiagnose og fejlfinding for de mest almindelige fejlkilder, og det er muligt at indstille et fast serviceinterval, så der kommer en alarm, når affugteren trænger til et serviceeftersyn.

CDT affugteren kan forsynes med en pumpekassette, som sættes ind i stedet for vandbeholderen. Pumpen pumper vandet til afløb, og dermed er der ikke længere behov for at tømme vandbeholderen. Pumpen kan løfte vandet op til max. 4 m. Pumpekassetten købes som tilbehør. 

Se en video der viser de nye mobile CDT affugtere.

Download datablade og læs mere om de nye mobile CDT affugtere.

Selection Guide
mobile affugtere
Dantherm Selection Guide Hent guiden her
Kontakt Dantherm
online
Send en e-mail til os
Kontakt
Kontaktoplysninger

Salgsafdelingen

Læs cases
om affugtning

Link til cases