Ingen grund til bekymring
om skimmelsvamp

En forbedring af det fugtige indeklima havde høj prioritet, da Jannie og Mads Nejsum Madsen i Fly ved Skive bestemte sig for at renovere det store, gamle hus. Nu sørger et Dantherm HC ventilationsanlæg på loftet for sundt og behageligt indeklima i hele huset.

Det kræver sin mand og ikke mindst en tålmodig tegnebog at opvarme et ældre, to-etagers hus på 234 kvm. For at holde de dyre varmegrader inden døre er man måske ikke helt så flink, som man burde være, til at sørge for grundig udluftning med åbne døre og vinduer to gange om dagen. Både sommer og vinter. Eller også glemmer man måske at lukke igen, før man kører på arbejde om morgenen.

Nejsum 1Sådan omtrent var situationen hos Jannie og Mads Nejsum Madsen i Fly ved Skive. Og så har vi endda ikke nævnt parrets højt elskede og særdeles langhårede Berner Sennen-hund, CostaLot, der jo skal luftes i al slags vejr og ofte vender hjem til den lune stue med gennemblødt pels.

Mads Nejsum Madsen siger:
- Vi havde problemer med kondens på vinduerne i soveværelset og badeværelserne, specielt når det var koldt udenfor.

Generelt betød den fugtige, indelukkede luft i huset, at her duftede af våd hund, når CostaLot kom hjem fra en tur i regn eller sne, og at her lugtede af røg i dagevis, når vi havde haft rygere på besøg. I et hus med et så fugtigt indeklima var der desuden en reel risiko for angreb af skimmel-svamp. Derfor fik en forbedring af indeklimaet høj prioritet, da vi bestemte os for at sætte huset grundigt i stand indvendig.

Jannie og Mads Nejsum Madsen overlod ansvaret for indeklimaet til et behovsstyret Dantherm boligventilationsanlæg. Og det var den helt rigtige løsning, siger Mads Nejsum.

- Vi valgte en model, som kunne installeres på loftet, helt oppe på hanebåndet, hvor det absolut ikke er i vejen for nogen. I forbindelse med renoveringen af huset havde vi gjort klar til installationen, og derfor tog selve installationsarbejdet ikke lang tid.

Nejsum 3Dantherm boligventilation er mekaniske ventilationsløsninger til private boliger, og de tre vægmodeller og to loftsmodeller i serien opfylder alle myndighedskrav til energiforbrug og luftskifte. Anlæggene har modstrømsvarmeveksler, der er konstrueret, så tryktabet og dermed strømforbruget er minimalt.

Der er valgfrihed mellem behovsstyret automatik og manuel styring ved hjælp af fjernbetjening.

Med behovsstyret automatik er man helt fri for at tænke mere over udluftning og indeklima, når først anlægget er installeret. Er der særlige behov, eller ønsker man bare fuld manuel kontrol over alle detaljer i boligens indeklima, kan anlægget leveres med en fjernbetjening, som enkelt og overskueligt giver mulighed for avanceret programmering af ventilationsanlægget.

- Efter at vi har fået ventilationsanlægget installeret, er vi sluppet helt af med problemer med kondens på vinduerne og ubehagelig lugt af fugtigt hus og våd hund.

Anlægget passer fuldstændig sig selv, og vi behøver ikke bekymre os om udluftning overhovedet. Nu har vi et sundt og behageligt indeklima med frisk og ren luft. Det er også betryggende at vide, at luftens fugtighed holdes på det korrekte niveau, fordi vi så ikke behøver frygte for fugtskader som for eksempel skimmelsvamp, for skimmelsvamp kan simpelthen ikke trives i et tørt hus, siger Mads Nejsum Madsen.

Læs om Dantherm boligventilation

Få et perfekt indeklima

Kontakt Dantherm
online
Send en e-mail til os
Video:
Boligventilation
Se video
Video:
Godt indeklima
med boligventilation
Indeklima Se video
Boligventilation fra
Dantherm lever op til
Gældende BR
Bygningsreglement 2015 Læs om BR15
Tilskud til
boligventilation

Ved renovering af eksisterende boliger er det muligt at søge om energisparetilskud til Dantherm boligventilation:

Huse og rækkehuse
max. 2.100,-* pr. anlæg

Lejligheder
max. 1.500,-* pr. anlæg

*Kontakt Dantherm for yderligere oplysninger om krav til energisparetilskud eller læs her

Filterskift
- Nemt og hurtigt!
Se hvordan du skifter filter Se video
Passivhus
certifikater
Passiv Haus godkendelser PHI certifikater