Boligventilation i
renoveret villa

Familiefar og handyman Bjarke Skov klarede selv en del af installationen af Dantherm boligventilation, der har skaffet familien et sundt indeklima… og en bedre nattesøvn.

Kondens på indersiden af vinduerne om morgenen, særlig i soveværelset og børnenes værelser. Fornemmelsen af fugtig luft i hele huset. Det er hverken behageligt eller sundt. Men sådan var hverdagen i familien Skovs 180 kvm. etplanshus i Skive.

Bjarke Skov siger:
- Generelt var vi generet af dårligt indeklima i huset, fordi det i en travl hverdag kneb med at huske at lufte grundigt ud i to gange fem minutter om dagen. Det var særligt slemt om vinteren, når døre og vinduer ikke kan stå åbne i længere tid af gangen. Da vi bestemte at sætte gang i en større renovering, var det naturligt at undersøge, om der kunne gøres noget ved indeklimaproblemerne. Og det kunne der.

Løsningen blev et Dantherm boligventilationsanlæg, som nu hænger i et diskret skab på væggen i baggangen. Bjarke Skov er en rigtig handyman og med hjælp fra et par venner klarede han al rørføring og installation på en weekend.

HCV 4 instDantherm boligventilation er udstyret med varmegenvinding, som sørger for optimal udnyttelse af varmekalorierne. Det betyder, at investeringen i anlægget samlet set vil tjene sig selv hjem gennem besparelser på varmeregnskabet. Alternativet ville være hyppig, grundig udluftning i hele huset. Og et stort varmetab gennem de åbne vinduer og døre.

Dantherm boligventilation er mekaniske ventilationsløsninger til private boliger, og de to vægmodeller og to loftsmodeller i serien opfylder alle myndighedskrav til energiforbrug og luftskifte. Anlæggene har modstrømsvarmeveksler, der er konstrueret, så tryktabet og dermed strømforbruget er minimalt.

Der er valgfrihed mellem behovsstyret automatik og manuel styring ved hjælp af fjernbetjening. Med behovsstyret automatik er man helt fri for at tænke mere over udluftning og indeklima, når først anlægget er installeret. Er der særlige behov, eller ønsker man bare fuld manuel kontrol over alle detaljer i boligens indeklima, kan anlægget leveres med en fjernbetjening, som enkelt og overskueligt giver mulighed for avanceret programmering af ventilationsanlægget.

Bjarke Skov fortæller, at anlægget stort set passer sig selv, og at det selv tilpasser sig de skiftende behov for ventilation:

- Når vi for eksempel har gæster, og der er ekstra meget behov for udluftning og ventilation, kører anlægget automatisk op i drift, takket være den indbyggede fugtsensor, som er en af hemmelighederne bag det behovsstyrede ventilationsanlæg, siger han og fortsætter:

- Nu er det slut med kondens på vinduerne, og vi kan se os selv i spejlet om morgenen, for der er stort set ingen dug på badeværelsesspejlet mere. Vi er også sluppet af med den duft fra vores husdyr, som tidligere hang i luften, og som en ekstra sidegevinst har vi fået en bedre nattesøvn. Ventilationsanlægget sørger for mere ilt i luften, og vi vågner mere friske og udhvilede om morgenen.

- Den ekstra investering er alle pengene værd, og vi vil uden betænkelighed anbefale til andre, der bor i et ældre hus med tendens til fugtproblemer at få installeret et ventilationsanlæg, siger Bjarke Skov.

Læs om Dantherm boligventilation

Få et perfekt indeklima

Kontakt Dantherm
online
Send en e-mail til os
Tilskud til
boligventilation

Ved renovering af eksisterende boliger er det muligt at søge om energisparetilskud til Dantherm boligventilation:

Huse og rækkehuse
max. 2.100,-* pr. anlæg

Lejligheder
max. 1.500,-* pr. anlæg

*Kontakt Dantherm for yderligere oplysninger om krav til energisparetilskud eller læs her

Video:
Boligventilation
Se video
Video:
Godt indeklima
med boligventilation
Indeklima Se video
Boligventilation fra
Dantherm lever op til
Gældende BR
Bygningsreglement 2015 Læs om BR15
Passivhus
certifikater
Passiv Haus godkendelser PHI certifikater
Filterskift
- Nemt og hurtigt!
Se hvordan du skifter filter Se video