Kulturcenter Limfjord
Skive

Kulturcenter Limfjord har benyttet sig af Dantherms ekspertise i hele forløbet med det nye kulturcenter projekt, lige fra projektering, over installation, opstart og indregulering af ventilationsanlæggene til den efterfølgende support.

DanX - en kulturel attraktion
KCL_2Kulturcenter Limfjord er ikke ked af at vise, hvor det gode indeklima i det store center kommer fra. Man har simpelthen valgt at lade det ene af centrets syv DanX ventilationsaggregater stå fuldt synligt i lobbyen. Det er malet i matchende farver og udstyret med store glasvinduer, der giver et godt indblik i de vitale moduler og elementer i DanX aggregatet. - Og det vækker behørig opmærksomhed.

"Vi har samarbejdet med Dantherm i mange år i forbindelse med vores haller, motions-center og badeland," fortæller teknisk inspektør Helge Jakobsen, Kulturcenter Limfjord. "Derfor var det oplagt for os at benytte os af Dantherms ekspertise hele vejen, da vi startede det nye projekt."

5000 ekstra kvadratmeter
Det er et år siden, Kulturcenter Limfjord fejrede åbningen af den nye bygning på knap 5000 kvadratmeter. Bygningen består af en ny hovedindgang med administration, stor foyer med garderobe og toiletfaciliteter, 3 sals THX biocenter med servicefaciliteter, stor café, restaurant og selskabslokaler med stort moderne køkken, ny koncertsal med plads til 1250 personer samt tre rummelige mødelokaler med alt moderne AV-udstyr. Det privatejede kulturcenter består desuden af de tilstødende Skive Hallerne med to store sportshaller, motionscenter og badeland.

Siden åbningen har syv DanX ventilationsaggregater sørget for et godt indeklima for både besøgende, ansatte og udstyr i huset. DanX er modulopbygget og fleksibelt, så man kan vælge netop den funktionalitet, der er behov for til den enkelte opgave.

Optimal drift af ventilationsanlæggene
"På baggrund af vores erfaringer med ventilationsanlæg, ville vi have et anlæg uden kilerem, da det reducerer vedligeholdelsen", forklarer Helge Jakobsen. "Desuden skulle anlæggene være frekvens- og temperaturstyrede med køleflade og CO2 kontrol. Det giver en bedre styring af indeklimaet, og så sparer vi en masse energi til gavn for miljøet."

KCL_4De to aggregater stablet oven på hinanden sørger for et godt indeklima i den moderne koncertsal, mens aggregatet til højre sikrer et sundt klima i køkken, restaurant og café.

Efter installation stod After Sales Support afdelingen hos Dantherm for opstart og indregulering af ventilationsanlæggene, herunder bl.a. indstilling af temperaturer og tryk, tjek af sikkerhedsanordninger og spjæld og målinger af luftmængder og volumenstrømme.

"Anlæggene styres ved hjælp af CTS (Central Tilstandskontrol og Styring), så vi hele tiden har styr på, at ventilationsanlæggene kører optimalt", fortæller Helge Jakobsen, som arbejder sammen med After Sales Support om at undgå pludselige driftsstop. "Vi er glade for de lokale relationer og drager stor fordel af at have de specialiserede teknikere så tæt på," siger teknisk inspektør Helge Jakobsen om det tætte samarbejde med Dantherm og After Sales Support.

Vinter:

 KCL_5_vinter

Sommer

KCL_5_sommer

Den indbyggede, reversible varmepumpe kan indstilles til opvarmning om vinteren og køling om sommeren med maksimal varme- og kølegenvinding.

Læs mere om DanX komfortventilation: 

Kontakt Dantherm
online
Send en e-mail til os
Bestil DanX
datablade
Send en e-mail til os