Trekroner Centeret
Roskilde

Trekroner beskriver en by, et sted, et eksperiment, en vision og en ramme på én og samme tid. Et sted hvor mennesker leger, studerer, arbejder, bor og lever. Trekroner er i fuld gang med at udvikle sig til
at være en færdig bydel uden for Roskilde med både universitetet, campusmiljø, skole, institutioner, erhverv, boliger og nu altså også Trekroner Centeret, hvor to Dantherm DanX ventilationsaggregater med varmepumpe sørger for et perfekt indeklima.

Trekroner Centeret fik to DanX, fordi pris og levering passede
Trekroner_2"Hos Kirkebjerg har vi samarbejdet med Dantherm i årevis. Så jeg har egentlig ikke nogen rigtig god forklaring på, hvorfor der skulle gå 15 år før jeg valgte at bruge dem som leverandør på en opgave," siger projektleder Simon D. Joensen, Kirkebjerg A/S. "Faktisk var det også lidt af et tilfælde, at det blev Dantherm. Men det har jeg bestemt ikke fortrudt."

Helt fra projektets start var det meningen, at indeklimaet skulle kontrolleres af en ventilationsløsning med varmegenvinding i det nyopførte Trekroner Center i den nye universitetsby, der i disse år skyder op ved RUC uden for Roskilde. Men det viste sig, at den leverandør, Simon D. Joensen egentlig havde i tankerne, da anlægget skulle bestilles i november måned sidste år, havde svært ved at levere til tiden. Da det så samtidig viste sig, at Dantherm tilbød en bedre pris, var der ikke længere nogen tvivl.

"DanX er ikke så installationstung, fordi det hele så at sige er i maven på aggregatet," fortæller Simon D. Joensen. "Den kommer som en samlet enhed fuldt bestykket med automatik, og for mig betød det, at jeg ikke skulle håndtere flere aktører."

Alt-i-én løsning
Trekroner Centeret er et stort kombineret butiks- og kontorcenter med et samlet bruttoareal på 5.700 m2 inkl. P-kælder. Et par meget store dagligvareforretninger i centeret har deres egne ventilationsanlæg, men den overordnede løsning med både ventilation, varme og køling varetages af to DanX aggregater med varmepumpe.

Trekroner_1"Det er en alt-i-en løsning. I princippet en stor klods som er dimensioneret til at møde alle krav, som de forskellige lejere, der flytter ind i centeret måtte stille," fortæller Simon D. Joensen. "Anlægget er taget i brug, og det kører upåklageligt."

Simon D. Joensen peger på, at den integrerede DanX løsning også i fremtiden vil have den fordel for Centeret, at de kun skal henvende sig ét sted for service og vedligeholdelse. Med anlæg som er sammensat af forskellige leverandører, risikerer man i praksis, at den montør, man har ringet efter, laver service på en del af anlægget, som han egentlig ikke har indgående kendskab til. Det undgår man, når det hele kommer fra samme leverandør.

"Dokumentationen fra Dantherm er høj, vi modtog lynhurtigt teknisk dossier med instruktion og diagram. I det hele taget har alt samarbejde og sparring med Dantherms konsulent kørt fantastisk prof," fortæller Simon D. Joensen og tilføjer: "Så det kan godt være, det var første gang, men det bliver helt sikkert ikke den sidste."

Læs mere om DanX Komfortventilation: 

 

Kontakt Dantherm
online
Send en e-mail til os
Bestil DanX
datablade
Send en e-mail til os