Drammensbadet -
Norges største badeland

Det nye flotte badeland blev åbnet 1. september 2008. Det ligger ved siden af det gamle udendørs svømmebassin. Bassinerne indeholder i alt 5500 m3 vand, heraf 3200 m3 er de indendørs bassiner. Det bliver store tal, når anlægget skal beskrives. F.eks. udgør glasfacaderne i de karakteristiske og moderne bygninger hele 4000 m2. Hallen indeholder et 50 meters bassin. Nogle dage deles bassinet i to med en nedsænket væg. Desuden er der et bølgebassin på 25x8 m2. Hertil kommer et terapibassin, kurbassin med hæve-/sænkebund, børnebassin, rutsjebaner osv. Sideløbende hermed er der også både wellness- og fitnesscenter.

Drammens 5Med det store udvalg af aktivitetstilbud er Drammensbadet attraktivt for mange forskellige brugergrupper. Lige fra børnefamilier til motionister og aktive sportsudøvere. Disse brugere stiller forskellige krav til vandtemperatur og indeklima. Ligesom de store glasfacader giver kraftige svingninger i temperaturen, når solen kommer og går.

Sammen med de generelt krævende forhold i svømmehaller (aggressivt miljø, høj temperatur, luftfugtighed og energiforbrug) giver klimaet store udfordringer. Specielt når det gælder udformning af systemet og valg af udstyr til indeklimaet.

DanX ventilationsanlæg
Valget faldt på DanX ventilationsanlæg til pool. Dantherm har leveret 5 stk. DanX Pool med affugtning, ventilation, varmegenvinding og opvarmning af luft og vand. Max. behandlet luftmængde er 120.000 m3/time. Med krydsvarmeveksler og varmepumpe er energiudnyttelsen meget høj. Når der ikke er behov for mere varme til luften, går overskudsvarmen til opvarmning af bassinvand/brugsvand. Det sker via et kredsløb med varmevekslere. De "flytter" varmen derhen, hvor der er brug for den. Samtidig holdes fugtigheden i skak, og luften forbliver frisk og ren.

Drammens 2 

Et af fem DanX aggregater

Indbydende anlæg - glade badegæster
 
Ved et besøg i svømmehallen godt et halvt år efter åbningen kan det konstateres, at Drammensbadet er blevet en succes. Driftschef Arne Kristoffersen oplyser, at publikumsbesøget ligger over det forventede med godt 1000 besøgende pr. dag i gennemsnit. Desværre er parkeringsmulighederne en begrænsende faktor for besøgstallet. Gæsterne er glade og tilfredse, og hele anlægget fremstår som meget indbydende. Bygninger og inventar er af høj kvalitet. Efter ca. ¾ års drift inkl. en indkøringsperiode er der ingen tegn på fugtskader. En klorluft kan desuden dårligt registreres af badegæsterne.

DanX aggregaterne, automatikken og kanal- og rørføringer bidrager alle på afgørende vis til dette.

Der er fortsat behov for mindre justeringer. Justeringer som skal sikre den helt perfekte styring og varmefordeling, men fleksibiliteten i systemet giver gode muligheder for dette.

Alt tyder dog på, at Drammensbadet i bygningen og i alle de tekniske installationer har indbyggede løsninger og langtidsholdbare kvaliteter. Alt i alt lover godt for et langt og problemfrit liv.

Drammens 3

DanX automatikken

 

Læs mere om DanX svømmebadsaffugtning og -ventilation:  

 

Kontakt Dantherm
online
Send en e-mail til os
Bestil DanX
datablade
Send en e-mail til os